Ejercertifikat

Når du udfylder ejercertifikatet, bekræfter du overfor os, at du har, eller har indhentet, ret til at masseproducere indholdet på CD’en eller DVD’en. Ejercertifikatet skal indsendes ved bestilling. Du kan sende det med post eller indscanne det og emaile det til info@toneproductions.dk.

Du kan hente ejercertifikatet ved at klikke her.

Forklaring til ejercertifikatet

Her er en simpel gennemgang af de forskellige ting, der skal udfyldes.

Medietype

Sæt kryds i den, der passer til din produktion.

Her er en liste over, hvor de forskellige bruges:

  • CD-Audio – CD’er med musik eller anden lyd
  • CD-Extra – CD’er, der både indeholder musik og data (eks. musikvideo)
  • CD-ROM – CD, der indeholder data eller multimedia
  • DVD-ROM – DVD, der indeholder data eller multimedia
  • VCD – video-CD eller karaoke-CD
  • DVD – DVD, der indeholder film eller andet video

Titel

Produktionens titel

Katalognr.

De fleste musik-/videoudgivelser får et katalognummer af producenten, det skrives på her. Har du ikke et katalognummer til din produktion, kan du undlade at udfylde feltet.

Mediet indeholder musik

Sæt kryds her, hvis mediet indeholder musik, uanset hvilken type, der er tale om. Hvis musikken er beskyttet af NCB, skal du sørge for, at have indhentet tilladelse hos NCB.

Hvis der er tale om musik, der ikke er beskyttet af NCB, skal du anføre en kort beskrivelse af værkerne omkring ophavsmænd, evt. andre rettighedshavere og lignende.

Hvis du har spørgsmål til udfyldningen af ejercertifikatet, er du altid velkommen til at kontakte os.

Henter billeder...
Klik her for at se flere eksempler

Tone Productions / TEWA | Nordvestvej 1 | 9640 Farsø | Tlf. 70 30 41 00 | info@toneproductions.dk | Sitemap